Så lykkedes det endelig! Jeg blev færdig med udvidelsen af bedet.
Jeg blev færdig med at grave - eller i al fald næsten. Jeg tror, der skal justeres lidt i højre side, så måske er jeg alligevel ikke helt færdig...
Men så langt, så godt!
Så lykkedes det endelig! Jeg blev færdig med udvidelsen af bedet.
Jeg blev færdig med at grave - eller i al fald næsten. Jeg tror, der skal justeres lidt i højre side, så måske er jeg alligevel ikke helt færdig...
Sådan en lørdag i oktober, hvor vejret bare arter sig, så selv de unge er til at jage ud - sådan en lørdag har det været i dag!
Jeg har gravet mere græs af - det gider jeg ikke vise jer, det har I set. Næste gang jeg viser jer noget fra det bed, er jeg færdig med at grave - så må vi se, hvor længe det går? Bid for bid...
Familiens unge mennesker har fået frisk luft i dag - og tilmed set glade ud! De blev sat til at grave de sidste kartofler op - og de gik til opgaven! Nu er rækkerne tømt - det har været et godt kartoffelår. Ambitionen er egentlig bare, at der skal være rigeligt med nye kartofler, og hvis der er til resten af sommeren, så er det fint. I år har vi været velforsynet, og jeg tænker, vi har nok indtil jul.
Men da kartoflerne var i hus, havde ungdommen mod på mere frisk luft, så de fandt græskar frem og skar kunstfærdige lygter. Den ene blev til et folkevognsrugbrød - den er da sød?
Imens fik jeg slået plænen, den vokser ikke meget mere, men de nedfaldne blade har godt af en tur gennem kværnen.
Sidst på eftermiddagen var teenagerne stadig friske, så vi kørte til Frederikshåb Plantage, hvor vi gik en dejlig tur ind til Syv-års-søerne.
I aften samles vi foran skærmen (de aktive teenagere har sørget for snacks) og støtter Knæk Cancer. Det er noget, vi altid gør - for også vi har været ramt i nærmeste familie.
Ofte hører man om, at der er nogen, som sår tvivl om, pengene fra den slags indsamlinger når frem og ikke bare går op i administration. Man bliver påvirket af den slags.
Men til yngstes konfirmation snakkede jeg med en af de unge fætre, som til daglig arbejder på kræftafdelingen i Skejby. Det gjorde stort indtryk på mig, at han fortalte, at donationerne fra Kræftens Bekæmpelse gør en kæmpe forskel i hans arbejde. De oplever en sand opgradering i teknik, maskiner og muligheder, når de får pengene. De kan tydelig mærke en effekt hver gang. Uden vores donationer var de ikke nået så langt - hverken i behandling eller forskning. Den samtale gjorde mig så glad - det nytter! Så her i huset sidder donationerne endnu løsere i år, tror jeg!
God lørdag aften derude!