lørdag den 5. december 2015

Lidt julepynt i stuerne

Planen var egentlig at pynte mere op udendørs, men vejret i dag indbød ikke til udendørs sysler. Så yngstepigen og jeg fik fundet julekasserne frem og begyndte at pynte op. Af en eller anden grund synes jeg ikke, vi har ret meget i år - men vi har lige så meget, som vi plejer! Gensynsglæden var dog stor, i takt med at vi fik hevet tingene frem - skønne december!





torsdag den 3. december 2015

De sidste og det første

Disse 2 bliver de sidste kranse i denne omgang, de skal hænge på terrassen over den hvide bænk, og dermed blive det første pynt her. Senere kommer der sikkert et par eventyrtræer og lidt lækkert på bordet også.
Kransene er bundet på en ståltråd og består af blød ene og en sløjfe af grov snor.



tirsdag den 1. december 2015

Velkommen december!

Så blev det december - og tilmed med sol og stille vejr. December bliver budt velkommen med en dørkrans bundet af blød ene, krybende ene, buskbom, hekselyng, mariebær, lærkekogler, hyldegrene og oliven.