mandag den 6. august 2018

En appelsin i min turban

De to sidste dage har jeg været i haven! Det er længe siden, men nu var temperaturen tålelig, så der er blevet klippet ned og luget.




Det har skabt lidt huller i bedene, men sådan må det være. I flammebedet er der fuld skrald på de gule med staudesolsikken og gyldenris.


Den fine solhat kan lidt endnu - jeg har klippet det afblomstrede af og ladet de nye skud stå.


Jeg har aldrig kunnet få montbretia til at trives hos mig, men nu har jeg både de orange


og de røde i flammebedet - især de røde har mange blomster.

Medens jeg gik og arbejdede kørte mit planlægningsgen på højtryk, for pludselig er der opstået nye muligheder og ideer i haven. Der er nemlig faldet en appelsin i min turban!  Jeg har fået en jernpavillon foræret! Mod altså at pille den ned og fjerne den. Og det lyder nemt, men det er det ikke. Den er stor og tung, og den skal skilles ad for at kunne flyttes - og så skal den svejses sammen igen for at komme op i min have.


Bondemanden er ikke udpræget begejstret, for han er jo selvskreven til at hjælpe med både det ene og det andet. Men jeg kan mærke, det bliver godt!


Foreløbig står bliver den dog stående. Ingen af os har lyst til at arbejde med vinkelsliber i denne tørke, så vi venter på regn i større mængder. Det bliver et efterårs- og vinterprojekt af de lidt større. Jeg håber, pavillonen står på sin nye plads i min have, når vi når til foråret. Fortsættelse følger helt sikkert!

12 kommentarer:

  1. Tillykke med den det var da en herlig foræring, men jeg kan godt se det fra mandens side, for det klarer du nok ikke selv. Det må være en vinterbeskæftigelse, når alt høstarbejde og efterårspløjning er overstået. Den løber nok ingen steder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Det bliver et vinterprojekt!

      Slet
  2. Tillykke med pavillonen. Det var dog en herlig gave - mod 'lidt' arbejde.
    Det er vel nok nogle lækre farver, du har i flammebedet :_-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg føler mig meget heldig og glæder mig!

      Slet
  3. Sikke da en dejlig appelsin :)

    SvarSlet
  4. Det var da en skøn appelsin. Tillykke med den :)
    Nok en klog beslutning at vente på vådere vejr, sådan en vinkelsliber smider om sig med gnister.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke helt ufarligt med vinkelsliberen lige nu - så det er godt at vente.

      Slet
  5. Tillykke, det var en lækker appelsin og Bondemanden han får en glad og taknemmelig Bondekone.
    Selvom jeg ikke er til Rød og Orange så kan jeg godt se at det er WOW med en så smuk farveplet i haven.
    Masser af Hilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har haft det ligesom dig med orange, rød og gul, og alligevel er jeg rigtig glad for mit flammebed - især i år hvor mange blomster ikke shiner stort - det gør flammebedet!

      Slet
  6. Kæmpe gevinst til en have. Jeg tror at mange ønsker sig en jernpavillon. Lykke til med flytning og opsætning. Hygge herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er lige et stykke arbejde, som skal gøres, inden den kan komme op - men det bliver godt!

      Slet