En appelsin i min turban

De to sidste dage har jeg været i haven! Det er længe siden, men nu var temperaturen tålelig, så der er blevet klippet ned og luget.



Det har skabt lidt huller i bedene, men sådan må det være. I flammebedet er der fuld skrald på de gule med staudesolsikken og gyldenris.

Den fine solhat kan lidt endnu - jeg har klippet det afblomstrede af og ladet de nye skud stå.

Jeg har aldrig kunnet få montbretia til at trives hos mig, men nu har jeg både de orange

og de røde i flammebedet - især de røde har mange blomster.

Medens jeg gik og arbejdede kørte mit planlægningsgen på højtryk, for pludselig er der opstået nye muligheder og ideer i haven. Der er nemlig faldet en appelsin i min turban!  Jeg har fået en jernpavillon foræret! Mod altså at pille den ned og fjerne den. Og det lyder nemt, men det er det ikke. Den er stor og tung, og den skal skilles ad for at kunne flyttes - og så skal den svejses sammen igen for at komme op i min have.

Bondemanden er ikke udpræget begejstret, for han er jo selvskreven til at hjælpe med både det ene og det andet. Men jeg kan mærke, det bliver godt!

Foreløbig står bliver den dog stående. Ingen af os har lyst til at arbejde med vinkelsliber i denne tørke, så vi venter på regn i større mængder. Det bliver et efterårs- og vinterprojekt af de lidt større. Jeg håber, pavillonen står på sin nye plads i min have, når vi når til foråret. Fortsættelse følger helt sikkert!