I morgen starter hverdagen igen. Men min allersidste ferieaften er blevet brugt i haven. Jeg har lavet stiklinger.
Sidste år gjorde jeg det også - se indlægget her.
Det gik helt godt. I foråret blev de stiklinger, som havde sat rod, plantet ud i planteskolebedet, og her er de vokset i løbet af sommeren.
Nogen er gået til i forløbet, men der har været stor succes med den lækre, bløde grå pil og perlekurv. Også en håndfuld stauder er det blevet til.
Så nu gør jeg det igen. Jeg er stadig ikke sikker på, om tidspunktet er optimalt, men jeg kaster mig ud i det alligevel. I aften var starten.
Jeg har sat flere pil, buskbom og salvie. Og så prøver jeg med pilebladet pære, nordens oliven. Den sidste ved jeg slet ikke om, man kan stiklingeformere, men det må komme an på en prøve.
Ja går det godt, er det jo fint, gør det ikke er der kun kræfterne spildt ved det, og du har hygget dig med det. Held og lykke med det, det ser jo ud til, at sidste år gik godt.
SvarSletja, sidste år gav blod på tanden, og du har ret - går det, så går det!
SletMan kan jo lige så godt gøre forsøget, det kender jeg godt. Det eneste minus ved succes er, at man får flere planter af nogle, man har i forvejen, men de kan selvfølgelig bruges som gaver.
SvarSletJeg vil gerne have flere af de samme, for jeg er ved at lægge an til et bed, hvor der skal plantes i grupper, og jeg synes, det er dyrt, hvis man skal købe det hele. Desuden kan de samme planter bruges i forskellige sammenhænge, så der skal nok blive brug for dem, hvis de bliver til noget :-)
Slet