Fixpunkt

Jeg har arbejdet på mit lange kig de seneste par år - efterhånden synes jeg, det begynder at fungere. Udfordringen er, at der på den ene side er en helt ung hæk, som ikke helt er trådt i karakter, det kommer dog lige så stille.

I går fortalte jeg om, at jeg pludselig kom i tanke om noget, jeg kunne sætte i den ene ende som fixpunkt. Det er et emne, jeg har vendt med mig selv flere gange uden helt at kunne komme frem til noget brugbart. Men pludselig i går kom jeg i tanke om en krukke, som jeg havde i gemmerne. Den ville måske kunne gøre det. Den har oprindeligt stået inde, senere på altanen og derefter gemt og glemt.

 

 

Nu er den kommet til ære og værdighed som fixpunkt i det lange kig.

 

Herunder er samme motiv uden krukke - selvom krukken ikke larmer, gør den alligevel en forskel.

 

 

Det er ikke én, som skriger langt væk, tværtimod blender den næsten ind med omgivelserne - og alligevel er den der.

Den står under magnolien mellem akelejerne.

Farven er ret diskret grågrøn - det passer mig storartet, at den ikke skiller sig ud. Den passer faktisk fint i bedet her med akelejernes blade i samme farveskala.

Faconen minder om en vandkrukke, og mønsteret er enkelt.

Jeg tror, den får lov at blive stående og nyde udsigten her fra. Så må jeg se, om jeg kan finde på noget, den kan spejle sig i, i den anden ende af kigget.