søndag den 20. november 2016

Novemberkulde

 
Haven er for alvor ved at takke af for i år, kun magnoliaen har stadig lidt blade. Jeg er stadig ikke vinter-klar, men måske får jeg lidt gjort ved det i dag. Hvis jeg altså får mig taget sammen til at bevæge mig ud i kulden.
 
 
Haven i novembers blege sol, kun lærketræerne i baggrunden giver stadig en smule farve.
 
 
Det nye staudebed samler kræfter til dets anden sæson.
 
Egentlig var planen, at der skulle glas i drivhuset i denne weekend. Jeg har sat gummilister på alle profiler i løbet af ugen, en kold omgang - og ikke særlig optimalt i forhold til gummilisterne, som er ufleksible i kulden. Men vejret lørdag - blæst, regn og kulde -  og en vejrudsigt for søndag, som varslede kraftig blæst, fik os til at udskyde projektet. Så endnu engang går det trægt, for ikke at sige slet ikke! Til gengæld nåede vi et julemarked i går, og vi har også planer om et par stykker i dag.
 

10 kommentarer:

  1. Jeg lægger mest mærke til, at bladene er forsvundet - vores ligger nemlig stadigvæk i tykke lag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har taget det store ryk med bladene, men der er nu stadig nogen, som skal flyttes i bedene. Og stormen i nat fik nu også lidt for godt fat i dem, vi havde lagt i bedene....

      Slet
  2. Det er bestemt ikke indbydende at komme ud i dag, selv solstrejf kan ikke gøre det attraktivt. Kolde fingre og kolde gummilister er ikke sagen. Godt I kan trøste jer med julemarkeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var hyggeligt med julemarkederne, men det er for tidligt med julestemning for mig endnu! Fik dog nogen ideer med hjem, det er ikke dårligt! Ja, det var koldt i weekenden, men allerede i dag var det helt anderledes, så bondemanden og jeg arbejdede derude indtil efter mørkets frembrud!

      Slet
  3. Hej Frede.Ja !!! her er det heller ikke lysten til udendørsarbejde.
    Og synes da det er svært at finde lidt motiver til bloggen.Vi har godt nok haft sol i går og lige nu skinner solen her. Men har da fået lagt de sidste læg i haven.
    Lyder hyggeligt med julemarkeder.
    Og god søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mangler stadig de sidste løg, men det var for koldt i weekenden, i dag har der været bedre temperaturer, men timerne blev ikke brugt til løg men til glas!

      Slet
  4. Med den storm de har lovet er det nok en ganske klog beslutning at vente med at sætte glas i. Det har godt nok været bidende koldt i dag.

    Håber I får en dejlig søndag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, stormen var slem her i nat, men i dag er her helt stille og næsten lunt, så nu er vi gået i gang med glasset!

      Slet
  5. Jeg lunede mig godt ved den sidste bemærkning om julemarked:-))) men ellers spændende at følge det nye i din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Julemarkederne var hyggelige, men det er for tidligt for mig med julestemning, så jeg blev slet ikke fristet til køb overhovedet! Til gengæld fik jeg nogen ideer med hjem, dem kan jeg trække på, når julestemningen begynder at indfinde sig!

      Slet