søndag den 8. juni 2014

Syn for sagen

I går lovede jeg et par billeder af resultatet af gårsdagens arbejde.

Vores indkørsel til gården med haven til højre - med nyklippet hæk og kvæder.

Vi klippede vores gamle og meget store hæk ned for 2,5 år siden - vi kunne ikke længere nå over den og klippe den. Samtidig plantede vi lidt nyt i, så nogen huller blev fyldt ud. Siden har vi holdt den lav, for at det nye og gamle kunne følges ad. Endelig i år er hullerne fyldt ud, så nu kan vi gå i højden igen. Hækken skal op i samme højde som den til venstre.



Billedet her er taget fra haven og ud mod indkørslen



I samme ende af haven står endnu et arvestykke - yndlingsrosen, som dukkede op i noget buskads, da vi ryddede denne del af haven for nogen år siden. Roserne er små og hvide/svagt rosa og har en fantastisk duft - men de har det ikke godt med regn.







Til slut endnu et par billeder af fjerbusken - denne gang i modlys




12 kommentarer:

  1. Jeg tror vi har den samme rose. Den er skøn! Men vores får brune blade og bliver kedelig at kikke på senere på sommeren ... Jeg takker for billederne af fjerbusken som jeg nyder (jeg må altså se at få sat en i vores have, så jeg ikke er afhængig af din ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. For øvrigt - min skønne rose bliver også lidt kedelig i bladene senere på sæsonen - desværre.

      Slet
    3. Du må gerne få et stykke af min fjerbusk til efteråret - desværre har jeg dræbersnegle, så hvis du ikke vil risikere nogen af dem flytter hjemmefra og ind i din have, er det måske ikke en god ide. Men som sagt er der masser af fjerbusk at tage af, så du siger bare til!

      Slet
  2. Din have ser skøn ud, den ligner jo en hel park :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Vivi - jeg synes nu ikke der er meget park over den, men jeg er rigtig glad for den!

      Slet
  3. Sikke en smuk have, du har :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det en dejlig have. Det ser ud som om du bor på en landejendom, er det det :-)
    Hækken er blevet fin tæt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette - ja, min mand har et fuldtids (og lidt til!) landbrug - men vi har ingen nye store stalde. Vi har valgt en lidt atypisk vej for landbruget i dag - vi har renoveret de gamle stalde undervejs og har ikke den megastore produktion, til gengæld kan vi li' det!. Det er skønt at bo på landet, trods de ulemper som følger med! Rent havemæssigt giver det jo masser af plads og adgang til maskinparken, hvis der er brug for det!

      Slet
  5. Så fandt jeg også ind til din blog. Hyggeligt at hilse på dig i Geografisk have. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til Fru Friis! Ja, det var rigtig hyggeligt i Kolding - godt initiativ!

      Slet