Vi har haft en pause i det varme vejr i dag. Fra morgenstunden var vi indhyllet i havgus, som blev liggende som skyer det meste af dagen. Det hjalp gevaldigt på temperaturen, og for en gangs skyld var fordampningen ikke så stor. Så både vi og planterne fik lige vejret.
Et zinkfad med afklippede rosenhoveder er en fin dekoration på havebordet.
Tredje dag i streg jeg viser billeder af min smukke clematis - den deler stativ med en rose, som også vil til at springe ud nu, så mon ikke der kommer flere billeder de kommende dage?
En anden rose, som står ved bagdøren, er bogstavlig talt ikke til at komme udenom! Dens lange grene med knopperne fylder godt og gør det efterhånden svært at finde døren. Men sådan må det være, indtil den er afblomstret. I nogen år klippede jeg den ind, så vi kunne komme forbi, men det trivedes den ikke med og blomstrede ikke ret meget. Nu får den lov at brede sig - blomstre - og så bliver den klippet!
Roserne 'fylder' meget allerede her i starten af juni - de er virkelig tidligt ude. I morgen venter os vist nok atter en havgus-dag, før det igen brager løs med sol og varme vinde. Det lidt køligere vejr gør, at roserne holder lidt længere - det vil jeg nyde!
mandag den 4. juni 2018
lørdag den 2. juni 2018
Varmt med varmt på
Formiddagen gik fint med havearbejde. Jeg fik klippet stauder ned - især løjtnantshjerte, det pyntede i bedene.
Men da vi nåede på den anden side af frokost, blev trillebøren efterladt. Det var alt for varmt til at lave noget som helst. Så i stedet sad jeg i skyggen og kiggede på pigerne, der legede i badebassinet og lavede en glidebane på noget presenning.
Blomsterne på brombærrene bryder sig åbenbart godt om varme, i al fald blomstrer de på livet løs - de er sarte og fine.
Her til aften er det stadig varmt, og havevanderen kører på højtryk.
Tørken har sat sine spor, men irissene står smukt her bag det bed, som senere bliver til flammebedet.
Clematissen, som jeg viste i går, er sprunget fuldt ud i dag - I'm in love!
For slet ikke at snakke om pæonen....
Men da vi nåede på den anden side af frokost, blev trillebøren efterladt. Det var alt for varmt til at lave noget som helst. Så i stedet sad jeg i skyggen og kiggede på pigerne, der legede i badebassinet og lavede en glidebane på noget presenning.
Blomsterne på brombærrene bryder sig åbenbart godt om varme, i al fald blomstrer de på livet løs - de er sarte og fine.
Her til aften er det stadig varmt, og havevanderen kører på højtryk.
Tørken har sat sine spor, men irissene står smukt her bag det bed, som senere bliver til flammebedet.
Clematissen, som jeg viste i går, er sprunget fuldt ud i dag - I'm in love!
For slet ikke at snakke om pæonen....
fredag den 1. juni 2018
Sommerdesign
I haven er der gang i sommerdesignet, hvilket involverer de hvide, lyse og lette farver. Lige netop den slags er mine yndlings - hvidt og grønt er bare indbegrebet af sol, sommer og lyse nætter!
Den hvide clematis i det hvide bed har i den grad fået fat nu, og nu springer den ud - der er mange knopper, så jeg er sikker på den bliver et virkeligt smukt syn. Jeg er vild med de yderste, limegrønne blade og det hvide indre.
Pæonen er også sprunget ud - ren softice! Jeg har ikke altid det store held med pæonerne, men i år er alting anderledes! Der er flere knopper på end nogensinde, hvilket ikke slår nogen rekorder i forhold til så mange andre, men hos mig er det overvældende med de 5 - 6 store fine knopper.
Den første blomst i den gamle rosenbusk - for efterhånden en del år siden dukkede busken frem, da jeg ryddede noget buskads - siden har den beriget os med de skønneste, duftende blomster år efter år.
Også bloggen har skiftet til sommerdesign - lyst og let.
Det kom til mig i den forløbne uge, da jeg på jobbet deltog i et møde ang. min skoles nye hjemmeside. Det var ret interessant at høre en professionel webdesigners tanker og overvejelser ang. sådan en hjemmeside. Da jeg kom hjem, havde jeg en voldsom trang til at ændre på min blogs udseende, så det gik der nogen timer med!
Så nu har Fredes skiftet til sommerkjole.
Abonner på:
Opslag (Atom)








