Når man får, hvad man ønsker

Min yngste har i månedsvis talt om, at hun ønskede sig snevejr på sin fødselsdag. I dag oprandt dagen, og da hun stod op, dalede sneen hvid og fin ned over gården. Stor lykke!

Jeg måtte endnu engang rundt med kameraet i haven - det er fint med sne! Senere på dagen kom solen også, men så blev det tø, og sneen svandt ind.

Sættet her burde nok egentlig være kommet ind i vinter, men det er så fint at se på i den vinterlige have - og især da med sne.

Vinterblomster

Det er koldt derude i dag! Dagen er gået med en masse småting, som skulle ordnes. Haveturen blev reduceret til en hurtig tur med kameraet. Til gengæld fandt jeg vinterblomster.

Den gule troldnød er begyndt at blomstre, og jeg opdagede det først, da jeg kom helt derned. Det er en fascinerende busk, som trodser mørke og kulde og springer ud midt på vinteren. Resten af året gør den ikke meget væsen af sig, men det er det hele værd her midt i januar!

 

Påskeklokkerne står så fine i et tykt lag af blade.

 

 

Der er også hvide juleroser på vej. Her er det frøformerede eksemplarer, som for første gang har knopper.

 

Egentlig havde jeg planer om at så stauder i dag. Jeg troede, jeg havde nogen frø liggende, som skulle have kulde. Det viste sig så, da jeg fik studeret frøposerne, at ingen af dem skulle have kulde... så det blev ikke i dag.

 

 

Jeg havde glædet mig til at stå i drivhuset med det, men det blev kun lige til en stille stund i stolen. Jeg har ikke brugt drivhuset ret meget her i vinter - og slet ikke lige som sidste år, men jeg tænker, jeg tager revanche hen over foråret.









Den blå time

Sidst på eftermiddagen i går søndag - lige før det var for sent - besluttede mine store piger og jeg os for, at vi ville nå en tur i skoven. Og vi nåede det. På billederne kan man på lyset se, at solen er ved at gå ned. Sandheden er nok, at solen stadig var på himlen, men de store grantræer forhindrede den i at nå os. Og på den måde gav det indtryk af, at vi ramte den blå time.

Vi tog turen til Hestenes Dal - det var ualmindeligt smukt med et lille drys sne og masser af rimfrost. Der var mange biler på parkeringspladserne, men alle de andre må ha' valgt en anden rute, for vi havde det hele for os selv.

Det gjorde godt med frisk luft i skoven, hvor talen kunne flyde frit, og hvor der var højt til loftet.

Der er 2 år imellem de to piger, men det kan ikke ses længere - de er lige høje, og mange tager fejl af, hvem der er ældst.

De er meget forskellige omkring interesser, personlighed og sind, men de har stor glæde af hinanden. Den forgangne uge har jeg om noget oplevet, hvor godt det er at have søskende og stå sammen, når noget er svært - jeg håber, mine egne børn på samme måde må opleve glæden ved at dele livets op- og nedture.

Tænk! De to teenagere, er ikke blevet for gamle til at lege på isen på vandpytterne! Vi nød alle 3 turen, hvor der var plads til både eftertænksomhed, grin og leg. Og det var godt at komme hjem i varmen bagefter!