tirsdag den 19. juli 2016

Det 'hvide' bed

Jeg startede dagen med lidt ærgrelse. Endelig er min nye rose 'Iceberg Climbing' i stativet i det hvide bed sprunget ud - og så er den ferskenfarvet!!
Den er da fin, men den skal være hvid i det hvide bed
Når så også den bunddækkende rose 'Aspirin', som jeg også har plantet i det hvide bed viser sig at være mere rosa end hvid, så synes jeg, at det hvide bed bliver mudret - øv.

Nå, heldigvis er der meget andet at glæde sig over i haven:
 Min første dahlia er sprunget ud. Da jeg kiggede til dem i starten af april, troede jeg ellers ikke, de blev til noget. De var alle blevet mugne. Der var ingen tid at spilde, så jeg plantede dem med det samme. Jeg ventede længe, og vi havde både let frost og sne, men pludselig skete der noget i bedet - den første grønne spire vise sig. Og efterhånden fulgte flere efter - og faktisk er de fleste af de mugne knolde kommet op og står store og skønne med mange knopper.

 I det nye staudebed er hestemynten og solhatten ved at springe ud

 Og kæmpe verbenaerne svæver smukt over det hele

I hønseskovbedet har Piilu haft det svært, begge begyndte fint, men visnede så helt ned. Siden har den ene rejst sig igen og blomstrer nu med ret små blomster. Der er også liv i den anden, men den er lille og uden knopper
 
 
Havelivet er ups and downs, sådan må det være, men det nu sjovest, når tingene lykkes! I dag er det lunt - luftfugtigheden er meget høj. Solen titter ind imellem igennem, og der en ganske svag vind. Bondemanden har kørt mejetærskeren i stilling, men det kræver vist noget mere vind og sol, før der kan høstes, men i det mindste regner det ikke!

lørdag den 16. juli 2016

Skønt i grønt

Jeg er meget glad for blomster i haven! Men faktisk er jeg lige så glad for det grønne! Jeg elsker variationer af det grønne - farverne, strukturen og størrelsen på bladene. Så nogen steder i haven er det ikke blomsterne, som spiller førsteviolin - da er det hele orkesteret af det skønne grønne, som får lov at spille - og så får en enkelt blomst lov at trutte i et lille horn ind imellem!

Vejret denne sommer har været godt for det grønne - det strutter gør det! Og jeg nyder synet af det.

Bedet ved vejen er et eksempel på det. Her er der bergenia, en lav acer, forskellige hosta, græs, buskbom, hortensia, ene og nordens oliven, pilebladet pære.

Her ses lidt mere af bedet: flere hosta, blåbær, ceder, broget vedbend og sankt hans urt.
Faktisk er her også en hel del lyserøde løjtnantshjerter, perlehyacinter, hyacinter, asters, allium og lige nu solhat på spring.  Men kun som farveklatter én ad gangen.

Det er et bed, som vi kan se fra terrassen og stuen - det har ikke wau!-effekt, men altid skønt, smukt og roligt at se på.

Jeg ville ønske sankt hans urt altid stod sådan i knop - de er så smukke! Her står de som kant i det nye staudebed ud mod græsgangen bagved bedet, for det behøver jo ikke være et helt bed med hovedsageligt grønt, at gentage det grønne er også smukt - jeg glæder mig, til de her bliver lidt større, så effekten bliver tydeligere, men allerede i år er det et syn, jeg nyder.

Et andet sted hvor det er grønt i grønt - også her med sankt hans urt. Denne gang med hængpil i et smalt bed langs min eneste flisebelagte sti i haven - fra fordøren til terrassen.

Følger man stien rundt om hjørnet til fordøren er der også et grønt bed ud mod gårdspladsen. Det vender stik nord, alligevel er her frodigt. Her er rhodedendron, søjle stedsegrønt (jeg ved ikke, hvad de hedder), hosta, efeu og vinca.

På den anden side af flisestien inde i haven står min store elskede vandgran, som står alt for tæt på huset... Her bliver der også arbejdet med de grønne farver og strukturer. Den krybende ene snor sig rundt om den ru og trevlede stamme, mens alunrod med de runde blade tager resten af pladsen. Bagved er der en formklippet kvæde og allerbagerst den mørke klokkebusk. Vandgranen, den krybende ene og kvæden stod her, da jeg giftede mig til haven for mange år siden, så det er skattet arvegods.

torsdag den 14. juli 2016

Lidt men godt

Der blomstrer hele tiden noget nyt i haven på trods af regnvejr. I går meldte vejrudsigten om 3 hele tørvejrsdage her, men det blev kun til 1! Dagen i dag startede med regn, så intet nyt. Bondemanden er ved at være utålmodig, han vil gerne høste - så bliver han, som løven i et bur.

 Persillen har den fineste skærmblomst - her sammen med akelejer og lodden løvefod
 
 Havehortensiane 'Annabelle' har ikke så stor blomstring i år, jeg var meget hård ved den i efteråret, fordi jeg skulle bruge nogle aflæggere - men blomsterne er lige så fine, som de plejer
 
 'New Dawn' - jeg plantede 2 nye i foråret som erstatning for 2, som mistrivedes - de har været angrebet af noget udyr, men nu blomstrer de endelig
 

 Liljerne i det hvide bed er begyndt at røre på sig - de lyser godt op
 
En selvsået valmue i en meget flot mørk farve.