Vi starter med et kig ind over hækken fra indkørslen. Solen er på nippet til at skinne og i baggrunden er bondemanden ved at makke med mejetærskeren.
Inde i haven møder vi som noget af det første flammebedet.
Det er lige begyndt at vise farver i form af solbrud, fredlys og et par dagliljer. Snart står det for alvor i flammer!
Bagest i haven står drivhuset, hvor tomater og agurk gror lystigt.
Vi høster agurker hver dag, mens tomaterne kun lige er begyndt at levere i det små.
Der er mange og fine tomater, som bare venter på den rette farve.
Uden for drivhuset er der til gengæld masser af farver i dahliaerne og rosen 'Grand Award' - begge dele leverer en del skygge for solen i drivhuset, så i år har jeg slet ikke hængt skyggegardiner op. De ligger klar, hvis det bliver nødvendigt.
Det ser godt ud, flammebedet bliver flot.
SvarSletTomaterne er godt nok store, jeg har ikke så meget held med mine, men det er nu også kun cherrytomater :)
Ja, hvor var det godt, jeg lavede et flammebed - det er jeg rigtig glad for! Cherrytomater er nu også godt!
SletDet ser godt ud 😀
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Tak! Det er meget frodigt i år!
SletDin have er så smuk og alt står så flot :0)
SvarSletgod sommer herfra
Tak - de store linjer er ok, men uh hvor er der meget ukrudt og græs i bedene :-)
SletDet ser rigtig godt ud :)
SvarSletHer er tomaterne (Tumbling Tom-tomaterne) begyndt at give lidt, men der er slet ikke knald på endnu, men om en uges tid, vil jeg tro vi nærmest drukner i dem.
Åh, jeg glæder mig til igen at drukne i tomater! Her får vi lidt hver dag, de forsvinder, som dug for solen!
SletGod ide med et flammebed og alle de skønne varme farver. De passer så godt til sensommeren, som vi jo nærmer os :-)
SvarSletJeg er så glad for det flammebed, selvom det er farver, som jeg ellers ikke er så vild med. Det må være kombinationen af alle de varme farver :-)
Slet