mandag den 8. december 2014

Frynsegoder

Et af frynsegoderne ved mit lærerjob er skolens mange december traditioner. Den absolutte yndlingstradition er Lucia-optoget gennem hele skolen med fælles afslutning til morgensang med alle 520 elever og ansatte.
At sidde dér i mørke i klassen i første lektion og bare vente. Pludselig høres en flig af den kendte melodi, lyden stiger, og så er de der! Langsomt skrider de gennem klassen, yndige og med skønsang. Stemningen er næsten magisk og højtidelig.

Mit bidrag til dagen har i mange år været at binde kransen til luciabruden - og årets krans er blevet bundet i dag. Den er blevet bundet i blød ene. Jeg synes, det giver et let og levende udtryk.
Nu vil jeg bare glæde mig til på fredag - og mit yndlingsfryns!



3 kommentarer:

  1. Smuk krans - ja når man hører den melodi og stemmerne, så er man rørt til tårer, jeg er i hvert fald :)

    SvarSlet
  2. Godt valg af materiale til kransen :-)
    Håber du kan påvirke dine elever til at nyde optoget lige så meget som du gør :-)

    SvarSlet
  3. Hej Frede.Kommer helt til at tænke på da jeg selv gik Lucia i skolen når jeg ser den fine krans
    du har lavet...................elskede også at synge den smukke sang.
    Blød enebær kan jeg slet ikke undvære i min have.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet