Et af de årlige tilbagevendende advents-gøremål, som jeg holder allermest af, er grandækningen af mine svigerforældres gravsted. Det sker altid lige før 1. søndag i advent, hvis ellers vind og vejr tillader det, og når det er gjort, er jeg for alvor kommet i december mood. Mens jeg pynter, får minderne om familiemedlemmer, som vi savner, lov til at folde sig ud - ikke kun minder om svigerforældrene, men også alle andre, som vi har sagt farvel til. Det, at de har været en stor del af mit liv, fylder mig med taknemmelighed.
Jeg ved ikke noget om, hvordan "man" dækker et gravsted - men jeg forsøger mig lidt frem. Hvert år laver jeg noget nyt, i år blev det med 2 slags gran. Normans gran har vi selv, og nobilis klippede vi en søndag til poseklips-dag i statsskovene heromkring.
Da jeg grandækkede dagen før 1. advent, havde jeg glemt mit kamera, men i dag var jeg forbi kirkegården i det smukkeste solskin - og da havde jeg husket mit kamera!
Hej Frede Hvor ser det himmelsk ud, flot med der to typer af gran. Det er en god tradition I har med pyntning af gravstedet og samtidig mindes ens kære. Så er det ligesom om de stadig er blandt os. God lørdag.
SvarSletHej Frede, jeg er glad for at se andres måde at pynte gravsteder på. Her kan man jo sagtens have brug for lidt inspiration. Det ser ret flot ud det du har lavet her.
SvarSletknus
Eva
Hej Frede, det ser smukt ud i solen med smukke minder, tanker og fordybelse :-). Kh Margit
SvarSlet