fredag den 19. april 2019
Skønne påskedage
Sådanne påskedage med sol fra morgen til aften er nu slet ikke dårlige. Timerne bliver nydt derude - lidt får jeg fra hånden, men mest bliver der bare nydt igennem.
Jeg har endnu engang været ved at prikle. Dagens ret var blomsterkørvel og løvemund i to farver. Reolen i drivhuset er ved at være godt fuld. Planterne er ikke vokset så meget, men jeg tænker, det skyldes de kolde nætter - der skal nok komme gang i sagerne.
Tulipanerne står i fuldt flor i det nye staudebed - bladene er ikke ret kønne, men heldigvis er der mange blomster.
I mellem fliserne ved terrassen blomstrer selvsåede viola canuta - de får lov at stå, selvom det er en lidt uautoriseret placering.
I hønseskovbedet er der gang i forglem-mig-ej. De stammer fra den ældstes konfirmation for 3 år siden, hvor de blev brugt i borddekorationen - de er søde til at komme igen og igen.
Der er flere skønne påskedage i vente - GOD PÅSKE!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja nogle af blomsterne må gerne selvså sig, så de kommer igen. Jeg får lavet lidt, men der bliver også tid til at gå rundt og nyde, i sådan et dejligt vejr kan man ikke lade være.
SvarSletDet er et helt fantastisk vejr - både til at være aktiv arbejdende og til at være aktiv nydende - og begge dele samtidig!
SletDet var en flott priklejobb du har gjort, flott med hylle å plassere dem i. Jeg synes plassen er største problemet når det gjelder frøsåing, i år har det blitt cosmos, spansk margeritt og kjempeverbena hos meg. Ha en fin påske videre. Hilsen Anne-Kristin
SvarSletTak - jeg synes, det er så hyggeligt at arbejde med såning og prikling - især når man kan tage lidt ad gangen. Jeg håber mine kæmpe verbena har sået sig selv i bedene, jeg har ikke sået dem i år. Jeg har endelig fået din blog på min blogliste - det var ikke for tidligt!
SletAltid er du så flittig :o) det var da en super ide med stigreolen og skobakkerne. Den husker jeg lige, for jeg håber engang at blive god til det med at så sommerblomster.
SvarSletRigtig god påske fra Mig
Skobakkerne er geniale, synes jeg! Det fungerer rigtig godt. Stigereolen er jeg også blevet glad for - øverste hylde duer ikke, for jeg kan ikke se planterne, men den kan jo bruges til noget opbevaring. God påske til dig også!
Slet