fredag den 11. maj 2018

At have god tid

Denne forlængede weekend giver oplevelsen af at have god tid - tid til at nyde, tid til at yde og alt det ind imellem. I haven har jeg både arbejdet lidt, men også bare nydt det hele. Der er blevet tømt potter og plantet flere tomater - der er flyttet lidt rundt og trukket lidt ukrudt. Her til aften er plænen blevet slået. Sådan nogen dage med god tid er slet ikke at foragte - de gør godt langt ind i sind og krop.


Den hvide akeleje shiner i det hvide bed nu, hvor tulipanerne er ved at være slut.


Også staudeanemonen står yndefuldt.


Det nye staudebed er kommet godt i gang med især tulipanerne og løjtnantshjerte.


I den ene ende af haven er magnoliaen på retur


Plænen under træet er fyldt med hvide og brune blade, mens træet selv får nyt grønt løv.


I den anden ende af haven er paradisæbletræet ved at lægge an til blomstring - det er altid et højdepunkt for mig - den er så smuk! Heldigvis er der god tid også de næste par dage til at nyde.

8 kommentarer:

  1. Godt du har tid til at nyde og godt der bliver ved med at komme noget, vi kan nyde.
    Har du mærket på de grønne blade på din magnolia, de er som silke, så bløde og lækre.
    Jeg har aldrig hørt om en staudeanemone, det er nyt for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det, jeg kalder staudeanemone, hedder vist en sommeranemone, det er en lav staude. Du kan evt. se den her http://www.albinusfro.dk/shop/anemone-sommer--madonnaanemone-184p.html . Jeg har fået min af min svigerinde - desværre er den ikke så villig til at brede sig, for den er ganske fin. Åh ja, magnoliaens blade er silkebløde!

      Slet
  2. Ja, god tid er en skøn ting. Da jeg blev tvunget til at holde op med at arbejde fordi jeg blev syg, opdagede jeg hvor meget jeg holder af god tid. Om halvanden måned går min mand på pension, og så får vi begge god tid. Jeg tror det bliver godt. Jeg glæder mig. Når det er sagt, skal det siges at jeg også godt kunne lide at gå på arbejde :-) Dejligt, i hvert fald at du nyder den lange weekend!
    Og, åh-ja, paradisæbleblomster er så yndige. Jeg kan se at også mine står på spring.
    Fortsat god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad for mit arbejde, men lige sådan nogen dage her midt i det fantastiske forår - uden program, bare med tid til det, der falder én ind - det er godt nok guld! Jeg ved ikke, hvordan det ville være, hvis det var hele tiden...men det lyder skønt!

      Slet
  3. Ja det er dejligt med et par ekstra fridage med tid til en masse også at lave ingenting 😀
    Hvor er Paradisæbleblomsterne fine.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan et par dage er bestemt ikke at kimse af!

      Slet
  4. Paradisæblerne er især flotte nu, hvor de står med en blanding af rosa knopper og hvide blomster. Næsten flottere, end når de 'kun' blomstrer.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Forventningens glæde er fuldkommen!

      Slet