fredag den 30. marts 2018

Familen på farten

I dag er familien blevet forenet for første gang i mange uger. Ældstebarnet kom hjem fra efterskole i forgårs, og i dag er mellembarnet blevet afhentet ved håndboldturneringen i Vojens, og derfra gik det i samlet flok lidt længere sydpå til kirkegården, hvor min mor blev begravet i januar. Stenen var kommet på, det var godt at se. Alting er ved at falde på plads - også indeni.


Dernæst kørte vi til Tønder, hvor vi på den hyggelige gågade fandt en dejlig cafe, hvor vi fik lækker frokost. Undervejs var vi forbi mit barndomshjem, og i Tønder måtte jeg udpege mit gamle gymnasium og andre listige steder fra min ungdom - så det var i sandhed en tur ned ad memory lane!

På vejen hjem fik vi kaffen hos min søster, så vi var først hjemme på farmen sidst på eftermiddagen efter en dejlig dag. Lige så snart jeg var hjemme, måtte jeg en tur i drivhuset - der var helt og aldeles skønt! Høj sol og blå himmel det gør godt.


Sidste år fik jeg en masse blomsterløg, som var afblomstrede - mange blev plantet i haven, se indlægget her. Men jeg må have glemt nogen, for den anden dag faldt jeg over en hel del potter med minipåskeliljer i mit pottehjørne - dem havde jeg glemt alt om! Men de var godt på vej, så nu er de flyttet ind i drivhuset.

 
Jeg har priklet salat - de skal bruges i køkkenhaven, og så regner jeg med, jeg skal have nogen i drivhuset også - det var en stor succes sidste år. Når de bliver plantet ud, bliver der også sået en omgang i køkkenhaven - og så passer det med, at de kan afløse hinanden.
 


Potterne med allium og tulipaner vokser godt til i drivhuset. Men tulipanerne skal nu også have fart på, for i dag om en måned SKAL de være på deres højeste og stå smukke. Da har vi nemlig fest igen!

4 kommentarer:

  1. Ja det er dejligt at få familien samlet igen. Det lyder som en hyggelig tur på Memory Lane.
    Det tager tid at få det hele til at falde på plads efter en nær slægtnings død, men det kommer lige så stille.
    Fortsat god påske.

    SvarSlet
  2. Det lyder til at have været en skøn dag,med hele familen samlet (sidst jeg var i Tønder fandt vi også en lille cafe med de lækreste sandwich).
    Tønder er en skøn by.
    Kransen du lavede til din mor var så smuk, jeg er sikker på den bliver beundret :o)
    Forsat God Påske

    SvarSlet
  3. Det må være fantastisk at have så stor en have, at man kan glemme et par (mange) potter løg. Det sker ikke her i min lille byhave :-)
    Fortsat god påske.

    SvarSlet
  4. มี100บาทก็เล่นได้พร้อมโบนัสอีกเพียบคลิ้ก
    Read more
    Register Now
    24h/days
    ♦โปรฯ แจกแหลก !!! เล่นได้จัดไป คอมฯ x2!!!
    ♦โปรฯ ใจดี๊..ใจดี..!!! เล่นเสีย คืนให้ 10%!!!
    แนะนำเพื่อนได้โบนัสฟรีสูงสุด 20%
    🎯ฝาก/ถอน รวดเร็ว ทันใจ 24 ชม.

    SvarSlet