søndag den 12. februar 2017
Forår i februar
Vinden bider, og haven er pakket ind i sne og frost, men inde i vindueskarmen er der en lille smule forår i februar. Jeg har taget kvædegrene ind - og det har jeg ikke fortrudt! Nu står de der med de sart lyserøde blomster og indgyder mig håb. Håb om forår.
Men der er også noget at glæde sig over i haven.
Som nu i går da solen skinnede - så er det godt at komme ud.
Pigstenstien får et nyt udtryk i sneen
Selvom der er kommet pude på kyssebænken, indbyder den ikke til at sætte sig
Min iris er sat i stå, men den venter tålmodigt på mildere vinde
Klatrehortensiaen er blevet pyntet med iskjole
Glaserede blomsterstande
Og inde er også magnoliagrenene ved at springe ud - det varer ikke længe!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg venter stadig på, at mine grene af rhododendron skal springe ud, de blev knækket af under beskæring. Måske skal jeg tage en kvædegren ind i mellemtiden.Solen prøver at trænge gennem skyerne her hos os nu.
SvarSletJeg har aldrig prøvet at tage rhododendron ind - det skulle måske prøves. Det er første gang jeg prøver med kvæden - fik ideen af Nana - men det er absolut ikke sidste, de er godt nok fine!
SletSikke meget sne i har, her har vi slet ikke noget. Fremdrevne grene er en stor glæde, de blomstrende grene får meget mere opmærksomhed i en vase i stuen på denne årstid, end når det hele eksploderer i haven på en gang.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Ja det er dejligt med blomstrende grene lige nu - det er lidt sjovt at farven på kvædeblomsterne herinde er noget anderledes end i haven. Ja, vi har haft sne, nu er den på retur, mon ikke det er slut for i år så? Det håber jeg!
SletSolen forsøger også at titte igennem her i dag, det lykkes desværre ikke rigtig.
SvarSletHar lige læst vejrudsigten; det skulle blive plusgrader i løbet af ugen...men desværre også regn og gråt vejr...så er det skisme lige før jeg foretrækker det vejr vi har lige nu.
Jeg glæder mig til plusgrader! Hvis bare jeg kan slippe for regn, så jeg kan komme i haven her i min vinterferie. Jeg har stadig et stykke vej i mit lugeprojekt omkring drivhuset...
SletHej Frede.
SvarSletHold nu op, det ser fantastisk ud med den iskjole hortensiaen har iklædt sig i dagens anledning. De kan bare noget med skønhed, de hortensia.
Hilsen Heike
Iskjolen er opstået ved hjælp af en utæthed i tagrenden lige ovenover - det er ret fint!
Slet