Makeover i drivhuset

Der er blevet ryddet op i drivhuset i dag. Tomater og agurker var færdige, så der var ikke så meget at betænke sig på.

 

For noget tid siden stoppede jeg med at vande for at forsøge at få modnet så mange af tomaterne som muligt. Det lykkedes ret godt, der var ikke ret mange grønne tomater tilbage. Familien bryder sig ikke om syltede, grønne tomater, så jeg har fortsat nok fra sidste år.

 



Dagens udbytte - årets sidste tomater.

Jeg havde egentlig planer om at vaske huset ned her i efteråret - ligesom jeg gjorde sidste år. Men jeg havde glemt alt om vinen! Den er groet gennem hele huset og så længe den fylder op, er det umuligt at få gjort ordentligt rent. Så nedvaskningen må vente til foråret, hvor vinen er klippet tilbage. Jeg har nøjedes med at feje ned i dag.

Vinen er i gang med anden omgang druer - det ser hyggeligt ud, men de bliver sikkert aldrig gode.

Efter kosten havde været i alle hjørner, blev der flyttet ind igen. Der blev ryddet op i gemmerne og  arrangeret lidt hygge.

Så er jeg klar til hyggelige efterårsdage, hvor jeg vil sidde her og nyde roen, vindens susen og regnen mod glasset. Senere bruger jeg drivhuset til jule-binderi-værksted.

Udsigten fejler ikke noget - og palmekålen i køkkenhaven er et smukt indslag.

Killingen så sit snit til erobre den gode stol - det var lidt hyggeligt med selskab.

De sidste par år har jeg sået salat i januar - og fået lækker og tidlig salat. I år forsøger jeg at så nu! Så må vi se, om det bliver umagen værd.

Jeg har også sået lidt stauder - her er det blå riddersporer og purpur solhat 'Magnus' - såbakkerne er kommet ud og stå, imens krydser jeg fingre!

Her det færdige resultat ved drivhuset i dag. Terrassen er også blevet ryddet - cafesættet har fået et hjørne i drivhuset. Havens vandhaner er blevet tømte og lukket. Dahliaerne kan endnu, så de får lov at blomstre, indtil den første frost tager dem. Så skal de have vinterfrakke på og puttes.

Der er stadig lidt lugning i køkkenhaven og planteskolen og en hel del andre haveopgaver, som endnu kan gøres, men hvis ikke jeg når det, så går det alligevel.

Life is good!

Dette indlæg handler på ingen måde om have - så er du advaret!

Men det handler om en vigtig, personlig begivenhed, som jeg har lyst til at dele med jer, fordi den fylder rigtig meget lige nu - og gør mig uendelig glad.

I den forgangne uge fejrede bondemanden og jeg vort sølvbryllup - med morgensang på dagen og fest om lørdagen. Det har været helt forrygende! Hvor er det godt at fejre den slags mærkedage, det giver anledning til refleksion og en hel masse taknemmelighed over livet!

Vores sølvbryllupsfest var ikke som de fleste (i al fald på vores egn og i vores omgangskreds) - vi strikkede vort helt eget koncept sammen - og det har vi på ingen måde fortrudt.

Vi havde inviteret til at starte festen i kirken kl. 13, fordi det var dér, vort ægteskab startede, og her er rum for den store taknemmelighed og glæde, som fylder os.

Vi havde valgt den katolske kirke i Vejle, Sct. Norberts Kirke. Jeg er ikke katolik, men jeg har nu i næsten 25 år været lærer på den katolske skole, som ligger i tilknytning til kirken - så kirken her er en helt naturlig del af min (og dermed min families) dagligdag. Desuden har vi kendt præsten næsten lige så længe, som vi har været gift - og han os! Kirken er meget smuk og ligger midt i byen.

Jeg havde pyntet til anledningen med bl.a. denne alterdekoration.

Alt det grønne var fra haven - der var bergenia, asparges, palmekål, artiskok, broget benved og pletter i luften. Midt i stod en glasvase med hvide gladiolus. Derudover var der hvide roser, fresia, calla og grønne crys.

Bænkeraderne havde også fået blomster - og langs gangen stod levende lys.

Sådan en kirkelig sølvbryllups-seance måtte vi selv opfinde, for vi havde ikke været til noget lignende nogensinde,  så vi fyldte den med musik, salmer, tekst og bøn. Den ene salme, vi kunne huske fra vores bryllup - teksten fra samme lejlighed - 2 af mine elever spillede på trompet - en kort tale ved præsten, og så var der min lille musikalske overraskelse til bondemanden: min meget dygtige kollega sang 'Du er' - det var et absolut højdepunkt, som løftede hele dagen!

Efter 25 minutter stod vi igen uden for kirken, og sammen med vore gæster gik vi ned til restauranten, hvor der var festreception.

 

Også her ventede vore gæster en overraskelse! Børnene og vi havde forberedt en særlig velkomst til dem. Efter en hurtig omklædning var vi klar!

 

 

På forhånd havde vi indtalt en speakerstemme, som startede med 'Dette er sidste udkald - de bedes gå til gaten'. Så kom vi ind til tonerne fra Topgun (vi var unge i 80'erne!). Derefter fulgte 'sikkerhedsinstruktionerne' for vores flyvetur med fagter mm. - og vores passagerer blev ønsket god tur!

 

Huen kom i den grad på sned pga. mit opsatte hår!

 

Det var så skægt og hele arbejdet værd!

 

 



Kaptajn Bondemand og hans besætning!

Så var der ligesom gang i festlighederne, og resten af eftermiddagen var ren hygge med lækker mad, flere festlige indslag og afslappet stemning. Lige sådan som vi havde ønsket os - ja, faktisk endnu bedre!

Den fest kan vi leve højt på længe!

For os var det skønt at dele glæden med vort 'læhegn': venner og familie. De har været med os hele vejen, stået last og brast i medgang og modgang!

Livet er godt!




De fleste billeder i dette indlæg er taget af EMJ FOTO

For de gamle, som faldt...

I mit sidste indlæg fældede vi vores smukke vandgran, og jeg gav udtryk for, at der skulle plantes et nyt træ, for der blev godt nok bart. Jeg havde egentlig forestillet mig et specielt træ af en slags, men det er blevet anderledes!

Bondemanden har udset sig en halvstor bøg, som var ved at blive trængt bag cykelskuret.

En helt ordinær, selvsået bøg. Fordelen ved den er, at den allerede har en størrelse, som antyder 'træ' - den er temmelig billig i anskaffelse, nemlig gratis - og så kan vi faktisk begge ret godt lide bøg og har ingen i haven. Så det blev den, som skal være vort nye træ.

Her følger en lille billedkavalkade af flytningen af det pænt store træ.

 

 

Så står der igen et træ i det hjørne af haven, det hjalp! Nu skal jeg bare finde ud af, hvilket bunddække, der skal være under.

Efterårsferien er slut. Vores har været en fest fra start til slut. Vi har fejret vort sølvbryllup, og det har været forrygende! Tirsdag havde vi huset fyldt af morgensangsgæster, og i går lørdag havde vi inviteret til fest/reception. Sådan en mærkedag giver anledning til refleksion og store følelser - og det er slet ikke så ringe endda!

En kæmpe er faldet

Jeg havde forsvoret, at det skulle ske, men ikke desto mindre er det nu gjort. Min dejlige vandgran, som jeg har holdt så meget af. Ikke bare pga. struktur, højde og imponerende omfang, men også fordi den sørgede for svalende skygge til vort soveværelse. Nu har den måttet lade livet!

Min svigermor plantede træet i '87, og som årene er gået, er det vokset godt til.
Det var ikke med min gode vilje, at vandgranen skulle fældes, men den var ved at ødelægge huset. Både rødderne, som gik under huset og de store grene i toppen, som var ved at slå taget i stykker. Så der var ingen vej udenom. Bondemanden fældede dommen for et par uger siden, og i dag blev den eksekveret.

Jeg var lidt nervøs for projektet, der var mange muligheder for, at det gik galt. Det 15 meter høje træ kunne ramme huset, stalden, pergolaen eller andre træer i haven. Det skulle falde ret præcist for ikke at forvolde skade på noget. Planen var, at det skulle falde hen over kvæden, hækken og ud i indkørslen.

Der blev bundet en kæde omkring træet højt oppe - i den anden ende var rendegraveren. Så gik bondemanden i gang med motorsaven.

Mens jeg bed negle, skred arbejdet frem. Stille og roligt savede bondemanden næsten igennem træet.

Så trak han med rendegraveren i træet.

Og kæmpen lod sig falde og dirigere i den rigtige retning.

Vandgranen faldt præcis der, hvor bondemanden ville have den. Jeg var ret imponeret og meget lettet!

Kronen fyldte indkørslen.

Så var der bare oprydningen tilbage. Det gik nu nemt. Træet blev flyttet i store stykker, og det bliver skåret op et andet sted.

Nu ser huset helt anderledes ud. Der er blevet lys og luft og temmelig bart.

Så er der ryddet op. Hækken tog forbavsende lidt skade af besøget. De 2 kvæder er fjernet - det har jeg ønsket i flere år. I første omgang skal der vist sås græs. Jeg har ikke mod på flere nye bede lige nu. Men mon ikke der skal plantes et nyt træ - det tror jeg. Jeg vil gå i gang med at finde et passende ét.

Stubben er her blevet savet af næsten ved jorden - bondemanden mangler her lige at fjerne det sidste.

Det er underligt, vemodigt og sært bart. Vi vænner os jo nok til synet, og når vi først får området genetableret, bliver det sikkert fint igen. Bedet langs gavlen på stuehuset vil helt sikkert nyde godt af lyset - det er da et plus!

At grave græs af

Endelig blev jeg færdig med at grave græs af, det er altså ikke det mest interessante - der skal gå en rum tid, før jeg går i gang med det igen - mindst en uge....

Mit cirkelrunde bed er gravet ud.

Vejret har været fantastisk til at få arbejdet gjort i dag. Jeg har nydt solen og det stille vejr.

Kigget til den røde ahorn, hvor det er meningen, at der skal være en græssti hele vejen. Græsset er sået, men der er godt nok ikke meget gang i de frø, måske er de for gamle? I må forestille jer den gennemgående græssti.

Så er der blevet plantet - der er stadig huller, men det må komme hen ad vejen. De 2 buskbomkugler skal flyttes, for da jeg senere slog græs, kørte jeg imod dem. Det må jeg have ordnet i morgen.

Her ses bedet fra den anden side. Der er plantet hjortetrøst, 2 slags græsser, pileurt, en parykbusk, 2 rønnebærtræer, 2 buskbomkugler, 2 buskroser (Therese Bugnet) og rølliker. Der mangler en masse solhat, som først bliver sået nu, og så nogle flere græsser. Næste år bliver hullerne fyldt ud med dahlia.

Jeg er stadig lidt i tvivl om faconen på bedet, jeg har et alternativ i tankerne, men det vil kræve, at jeg skal grave mere græs af....